rosenholm

en workshop

 

Landstedet Rosenholm er rammen om 6 kursisters fælles fortælling. I 3 dage skal de sammen undersøge, forestille sig og fortælle historien om familien Mühlengrahl-Sommers skæbne. 

Mysteriet på Rosenholm - Fyn 2005Projekt Dekameron er en anderledes workshop om historiefortælling. Ikke et ord om fortællemodeller, plot points eller aktanter. Det handler om at gå på opdagelse i fortællingens muligheder og krinkelkroge og opdage hvor fantastisk det er at fortælle historier. Når man skaber og fortæller en historie sammen, så behøver man ikke kigge på modeller for at forstå, at der skal ske noget NU ellers dør vi alle sammen af kedsomhed. Og når personerne bliver fortalt frem; begynder at stamme, går i mølduftende cardigan eller rører nervøst ved deres armbånd, så er der ingen tvivl om detaljens betydning.

Det er tre døgn i fiktionen, hvor hverdagen er glemt og man er gæst på den gamle herregård, hvor beboerne har mere end deres fadervor i ærmet. Der er intensive interaktive fortælleseancer om aftenen og dage fyldt med historieudfordringer – persontegning, anslag, struktur, virkningsfulde billeder og tændingspunkter. Det handler om at tænde eller gentænde fortællelysten i et univers, der  absolut ikke ligner hverdagen, men som til gengæld byder på en mulighed for at afsøge fortællingen og det personlige fortællepotentiale. Sammen med Karen Secher, Lars Vilhelmsen og Jacob Schmidt-Madsen.

Mysteriet på Rosenholm - Fyn 2005

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

testemonials

 

 

 

 

 

 

"Utrolig udbytterigt på det faglige plan. At opleve at det betaler sig at turde stole på både sig selv og historien. Fremover vil jeg finde ud af hvordan man øver sig og bliver ved med at turde. Det eneste, der skulle have været mindre af var agurkesalat"

Mysteriet på Rosenholm - Fyn 2005

"Meget imponerende at I kunne få fiktionen til at fungere uden at vi skulle spille roller og lege dilletant. Hver gang jeg blev i tvivl om, hvor fiktionen var henne – så kiggede jeg bare på Karen Sechers pynteforklæde og vidste jeg var på Rosenholm"

"Pludselig var der plads til fordybelse, det skøre og det skæve i stedet for rutinen."

"Rigtig godt for mig, der er et skriftligt menneske, men meget gerne ville kunne den frie fortælling. Tvunget ud af hængslerne og inspirerende med så gode fortællere rundt om en. Man bliver klar over hvor man selv vælger facts og årstal i stedet for at kaste sig ud i fortællingen"

Indkørslen til Rosenholm

"Der har været mange ”øjeblikke” – altså steder, hvor ting lykkedes og gik op i en højere enhed."

"Jeg har lært at være ”skeløjet”, vende tingene om og se, at de måske er meget mere inspirerende fra bagsiden."

"Rigtig godt forløb, som har givet en trinvis erkendelse. Stor AHA-oplevelse, når det hele faldt på plads."

Mysteriet på Rosenholm - Fyn 2005

"Dejligt med reglen om ikke at måtte tale om hvor man er ansat. Man møder hinanden på en mere åben måde – uden at blive reduceret til fx. ”DR-medarbejder” – det er befriende. Inspirerende at have et trygt publikum til historierne og at høre andre finde på ting, man aldrig selv ville have tænkt på. Andres skøre indfald gør at man selv tør mere næste gang."

"Der var været en tryg og uhøjtidelig stemning og det har været vigtigt for modet til at fortælle.

susanna sommer  ingstrup alle 43   2770 kastrup   26 25 77 13  sommer@words.dk