Klumme til Ekstra Bladet

  Tik .

Vent. Kopimaskinen varmer op.....

Tak.

I 3 minutter og 24 sekunder står man så og trykker utålmodigt på knapperne, læser andre menneskers glemte print og stirrer på maskinen, der tænker sig om. Tik. Så er det bedre med computeren; den er i det mindste høflig når den checker megabytes, printerforbindelser, serielle porte og harddisk. “Please wait”, står der nok så venligt. Og man venter, stirrer sammenbidt på skærmen, hvor tal og koder lystigt ruller løs, mens irritationen bruser op igennem maven og sekundviseren er holdt op med at bevæge sig. Tak. Selvfølgelig er den ikke det. Sekundviseren er det nærmeste mennesket nogensinde kommer evighedsmaskinen; sekunderne går og går og går - der er intet at gøre, de bliver til minutter, timer, dage, år og liv. Men lige præcis de 204 sekunder det tager  kopimaskinen at varme op, de er ubrugelige - forsvundne, passerede, spildte. 

Tik. 

Alligevel kan alle os, der går i coma over at vente på kopimaskinen,  uden at blinke bruge et helt liv på at vente. Vente på miraklet, på den store kærlighed, den rigtige job, lottogevinsten eller bare på lykken. 

Tak.

Til daglig har vi check på tiden, den er proppet i overdådige kalendre, hvor dagene kan fyldes op time for time med alt fra tandlægebesøg til kvalitetstid med familien. Det føles rart, når dagene er overkradsede med vigtige aftaler og uopsættelige møder,  vi har tæmmet verden med uret, og ved altid, hvor vi skal være hvornår. Og ve den, der kommer for sent. Tak.  Tiden er hele tiden brugt på forhånd, så vi er besatte af tanken om at spare tid, så der kan blive tid til noget andet eller mere. Vi falder pladask for mikrobølgeovne, der steger hele okser på et nanosekund, videomaskiner med automatisk tilbagespoling eller cykelslanger, der ikke kan punktere. Og ventetiden ved kopimaskinen bliver mest af alt utålelig, fordi den ikke er sparet væk. Tik.

Men når man tænker over hvor meget tid, vi spilder uden at protestere, så ville det måske være mere formålstjeneligt at bruge de 204 sekunder på et simpelt regnestykke. Tak.

Hvis vi sætter normalmenneskets levetid til 70 år og forestiller os, at man fra det fyldte 10. år gennemsnitligt bruger en lørdag aften (6 timer) hver 6. uge foran fjernsynet , så har man i løbet af et helt liv brugt 52:6 x 60 x 6 = 3120 timer eller 130 døgn i selskab med Per Wiking, Hans Otto Bisgaard, Clint Eastwood, Casper Christensen m.fl. Tik.

Og så er der den personlige hygiejne: Vi sætter, at normalmennesket gennemsnitligt bruger  31 minutter pr. dag til at holde sig ren og pæn (bad: 10 min., toiletbesøg: 11 min., tandbørstning: 2 min., make-up: 8 min.). Det vil altså sige, at man på et liv tilbringer 31 x 365 x 70 = 792.050 minutter  13.200 timer 550 dage eller halvandet år på badeværelset. Tak.

Men der må da også være andet i et liv end at æde, skide, børste, rense, smøre, zappe og vågne op til hvid støj? Ja. Der er for eksempel sex: Hvis vi forestiller os, at normalmennesket har samleje ca. 1,5 gang om ugen fra det fyldte 15. til det 65. år (det er bare et regnestykke) og at en orgasme højt sat varer 30 sekunder, så ser man nemt, at normalmennesket kommer i 1,5 x 52 x 50 x 30 = 117.000 sekunder 1950 minutter 32,5 timer eller 1, 35 døgn på et helt liv. 

Tik.

Hvis man har lidt tid i overskud er der så mange ting, man kan regne ud. For eksempel sit eget lykkekvantum: Antallet af lykkelige minutter hver dag ganges med 365 x 70. Og så kan man jo overveje, om det er de 204 sekunder ved kopimaskinen, der er det store problem. 

Tak.