Bragt i Novas majnummer

Her er jeg og der er I. 

Mellem os er huden. To kvadratmeter overtræksdragt, der beskytter organerne og de blottede nervespidser og holder sammen på kroppen. Men den er også fuld af vajende fimrehår, der hele tiden registrerer omgivelserne og føler dem efter i sømmene.  Det kan være overvældende at indtage verden gennem huden. Og derfor er det kun ganske få, der får lov til at røre ved min flimrende overflade. Resten må pænt stå bag diskretionslinien.

Under den millimetertynde overhud, hvor arrene fra den ustyrlige brødkniv eller det drukne fald fra cykelstyr er karvet ind som små hvide huskekager, ligger læderhuden. Den myldrer med frie nerveender og sanseceller med eksotiske navne. De registrerer tryk, vibration, varme, ruhed og smerte og skyder med 60 km i timen informationerne af sted til rygmarven, der straks varskoer hjernebarken, så jeg kan flytte hånden fra kogepladen eller læne mig tilbage i et kærtegn.

Den reagerer, får strittende gåsehud, når det kolde vand når lårene eller bliver øm og vrissen under feber eller stress, hvor jeg ikke vil røres. Huden lever med mig og med tiden bliver den træt af tyngdekraft og træk og sender strækmærkernes sølvlyn ned over maven. Når jeg står tømmermændstræt foran spejlet kan jeg se, at jeg snart får to store bulldogrynker under mundvigene. Måske skulle jeg have smilet mere.

En aften mødte hans mund min lænd et lille gysende vådt og varmt øjeblik. Det er 1878 dage 22 timer og 12 minutter siden og jeg kan stadig mærke læberne. For huden husker bedre end den østtyske efterretningstjeneste. Alle de små sansninger og indtryk, som fylder ud udenom ordene: Adr! – hun har klamme hænder, kildrende køligt fugtigt græs mod fodsålerne en sommermorgen, en ferskens dunede overflade, deltaet af spændte blodårer under pikhudens helt forunderlige blødhed eller det sviende svirp af en lussing. Måske glemmer man ordene, der blev sagt, men huden lagrer fornemmelsen.

Når kroppene endelig mødes er der et dirrende sekund inden hud rører hud. De to morseapparater står og knitrer ivrigt mod hinanden og mellemrummet fyldes af sansecellernes informationsmyriader. Lige der ved man næsten alt – om sig selv og om ham. Pludselig er vi ikke dig og mig, men det, der findes mellem os. Og i et hudløst glimt kan jeg et øjeblik tro, at jeg ikke kun er fanget bag mit eget panser.

 ingstrup alle 43 2770 kastrup  +45 26 25 77 13  sommer@words.dk  www.words.dk