hjem                                                                               links

radiohuset

Lyden du hører - hav tålmodighed og tænd for højttalerne! - er en lille radiofonisk hyldest, som jeg har klippet med brodersaks af tusind lydbidder, musik og stemmer. Jeg havde en fest. For når lyd rammer øret sker der noget magisk.

 

Montagen blev brugt til åbningen af konferencen Radiodays 2005 og blev spillet i Radiohusets Koncertsal. Lysmanden Michael Ravn havde designet lys til seancen. Så mens vi hørte stemmer lokkede projektørerne rummet til at stå i orange flammer, det store orgel lignede pludselig en mægtig ørn og en lille hvid lysstråle bevægede sig spinkel og søgende rundt i den monumentale sal.

Om få måneder er radiohuset historie. Og en rigtig god en af slagsen for os, der har fået lov til at lege der. 

Siden begyndelsen af 1940erne er der blevet talt i mikrofon, fortalt og interviewet. I æteren har der været nyheder, hørebilleder, toner og stemmer, man aldrig glemte. Vi har været med på månen, hos de to forkomne knægte i cirkusvognen, inde bag pigtråden, nede i minen eller oppe hos kongen.  Og i studier og kontorer har originaler og galejslaver slidt ved telexmaskinen, skrevet, grint, klippet, skændtes og skabt. 

Du skal bruge macromedia flashplayer for at se dette Rummene betyder noget. Det er som en gammel velkendt frakke, der passer rigtig godt over skuldrene. De knirkende toiletaskebægre. De kølige grå marmordøråbninger, blåregnen på kantinens terrasse en solhed sommereftermiddag og fjernkontorsbordet i kantinens fjerneste hjørne. Koncertsalens irgrønne tagtunge i modlys, den elektriske lugt i studie 42 eller byen, der breder sig, når man vover sig helt op på det tjærede tag fuldt af paraboler og antenner. Det er et hus, der fortjener en stor champagneskål på faldrebet. En skål og en tanke til dem, der trykkede på knapperne og fortalte historierne og ikke mindst til dem, der nu sidder til højbords i endnu bedre sale og kun findes som stemmer i æteren. 

Så her er der bare en håndfuld billeder af knapper, døre, snører, håndtag, lamper, dimser og dingenoter, der alle føles meget meget hjemlige. 

(Hvis du ikke ser noget i den grønne firkant - så prøv at tillade blokeret indhold - det er et flash slideshow)

 

 

Download macromedia flashplayer for at se dette billede

 

 

 

 

 

 

 

et hus af stemmer

Kammersangeren, de røde lejesvende og Vilhelm Lauritzen, der byggede huset. 

Læs om radiohuset

 

 

 

 

Radiohusets koncertsal

orglet

7.134 piber

Læs om Koncertsalen

 

 

 

podcast

Hør Jørn Hjorting, Lars E. Christiansen, Georg Julin, Johannes Rasmussen, Kjeld Koplev og Jørn Træholt fortælle om livet  på Rosenørns Allé

 

Lyt til guld fra arkivet med blandt andre Gunnar NUNUNUNUNU Hansen, Poul Henningsen, Christian Kryger, Kardinalernes middag (incl. Fru Kjers venlige barm) og meget andet radiochokolade.

 

 

 

susanna sommer  ingstrup alle 43   2770 kastrup  +45 22 48 85 25  sommer@words.dk