Hjem

 

 

Bag Horisonten

I maj 2007 producerede jeg sammen med Karen Secher P1-temaudsendelsen "Bag Horisonten", som handler om menneskets nysgerrighed og udforskningstrang. Fra Columbus' jagt på nye kontinenter og videnskabens søgen efter universets mindste byggesten til hullede kraniers historier og de første skridt på månen.

I Eventyrernes Klub havde vi samlet tre rejsende, der fortalte hvorfor forårets tranetræk sætter gang i udlængslen og diskuterede om rigtige mænd bør kunne sove alene i naturen. 

Og så sendte vi os selv på en opdagelsesrejse ind i det allermest eksotiske: Det andet køn.

Den svenske skuespiller Lotten Roos fra teatergruppen Subfrau arrangerede den Dragkingworkshop, hvor Susanna og Karen blev til Sune og Karl.

Medvirkende: Forfatter Carsten Jensen, polarforsker og arkitekt John Andersen, zoolog Torben Wolff, forfatter og filmmand Jørgen Leth, rumentusiasten Christian Rovsing, biologisk antropolog Pia Bennike, nanoforsker Anja Boisen og forfatter og videnskabsjournalist Jørn Madsen.

Se flere billeder, læs mere og hør udsendelsen her.

 Susanna Sommer  ingstrup alle 43 2770 kastrup  +45 22 48 85 25  sommer@words.dk  www.words.dk