radio & historiefortælling

Opdage og optage virkeligheden

Susanna Sommer

O Jeg er journalist, radioproducent og en halvstuderet røver.
En udmærket kok og en habil riffelskytte med masser af rytmesans, men uden en tone i livet.

O Hører Cohen, Cave, Cash og Cline eller Pet Shop Boys, Parton og Pulp.
Læser...næsten alt. Har grædt over Foers Ekstremt højt og utrolig tæt på, blev genteenageificeret over Populærmusik fra Vittula, feberfabulerede om Sjons Splinten fra Argo, hørte stemmer sammen med Beate Grimsrud og venter spændt på Knausgård 5. Vender ofte tilbage til Tom Kristensen, Thorkild Hansen, Mumitroldene, Inger Christensen, og Blixens breve fra Afrika.

O Citater, jeg gentager i det uendelige:
"Se mit hjerte, det banker som en sætning under huden"
"Der er mere interessant i skyggen af tragedien, end i skyggen af fjernsynet"
"Vi må få mere dramatik ind i godheden - ellers bliver ondskaben for attraktiv"

O Holder ikke meget af... mennesker i flok, ugenerøsitet, hunde, sommerrosétvangshygge, blæst og maksalaatikko (finsk ret med hakket lever, rosiner og tyttebærsyltetøj).
Men elsker... Dolly, min mørkerøde Chevy pickup-truck, gyldenblåt efterårslys, portvin, lyden når stenene ruller tilbage i havet, langstrakte dynelune læsemorgener, at ryge i frostvejr og at blive fortalt til.

O Freelancer med fast base på P1, fik Krygerprisen i 2007 og er engang helt fortjent blevet udnævnt til "patetisk pseudolyriker" af en anmelder.

Velkommen til min verden af lyd, stemmer og ord. Mange ord!


Susanna Sommer

Liveradio på Vallekilde Højskole sommeren 2011

Er du livelysten?

Så tag med på LARMs radiokursus på Vallekilde Højskole i juli. Der vil blive optaget, klippet, sendt og talt i mikrofon og du kan prøve kræfter med alt fra radiodramatik til liveinterviews. Jeg underviser liveholdet, der sender to gange om dagen. Det er sjov, adrenalinsparkende og udfordrende ferie.
Billedet ovenfor er vores intermistiske sendestudie på sidste års kursus.

>> Læs mere

Radionoter

Spil på lyden

Vov at være fortæller og tro på, at din lytter er et menneske med både sanser, følelser, erindringer, meninger, drømme og drifter. 
"Spil på lyden" hed mit oplæg på årets Freelanceseminar.
>> Læs reportage fra Kobæk Strand

>> Se slides

Yndlingsæter

Et mirakel i ingenmandsland på Flanderns slagmarker i 1914;  en reporter, der bleger røv; farfars dobbeltliv og tårevædet trestjernet salami. Hør radiofoniske stjernestunder og læs hvilket tabu, man bør bryde.

>> Læs og lyt

Et øjeblik

Læs min hyldest til momentet og hør vinderne af kortformat-konkurrencen Radioactivity 2011.

>> Læs og lyt

Radiohuset Susanna Sommer

Radiohuset

Se nostalgiske billeder fra Rosenørns Alle og hør en håndfuld af de stemmer og begivenheder, som Radiohusets vægge emmer af.

>> Læs og lyt

Kvidder

Netop nu...

På natbordet
Står computeren og jeg læser med på Twitter. 140 tegn - det er lige til at overskue

I CD-afspilleren
Pink Floyd: The Wall
Havde helt glemt hvor vred jeg var som teenager. Og opdager pludselig hvor meget jeg ikke hørte og ikke forstod dengang.

Fra vinreolen
Trænger til uge 40

Vocabularisk
"The stars go waltzing out in blue and red, and arbitrary blackness gallops in: I shut my eyes and all the world drops dead."
Sylvia Plath

> Læs flere Netop nu
 

Susanna Sommer radio